
|
MAGMA DANMARK Pressemeddelse
Godt for miljøet, dårligt for ilden.
|
| Pressemeddelelse |
Stråtage kan brandsikres
Firmaet Isodek i Ringe har lanceret et nyt godkendt
produkt som virker brandhæmmende på stråtage
Hvert år brænder der huse med stråtage. Til nytår og
i tørre somre er risikoen ekstra stor for antændelse
udefra, men også derudover oplever danske husejere desværre,
at en brand udvikler sig ekstremt voldsomt, fordi
ejendommens stråtag giver ekstra næring til flammerne.
Det kan der nu dæmmes op for, fortæller Jan Schreurs,
der er indehaver af firmaet Isodek i Ringe. Vi kan selvfølgelig
ikke totalt forhindre, at der sker brande i huse med stråtage,
påpeger han. Det gør der jo også i huse med de såkaldte
hårde tage, men vi kan reducere faren for at et stråtag
bliver antændt af vildfarne raketter eller gnister,
samt sikre at en brand indefra ikke udvikler sig ekstra
voldsomt på grund af stråtaget hvis uheldet skulle være
ude.
Løsningen er en brandhæmmende imprægnering, der
hedder Magna Firestop, som findes i 2 udgaver til
henholdsvis udvendig og indvendig imprægnering mod antændelse.
Det er ikke nogen gør-det-selv løsning siger Jan
Schreurs, men selv om den skal udføres af
specialuddannede fagfolk ligger det i den økonomisk
overkommelige ende, idet en komplet imprægnering af stråtaget
på et hus i almindelig størrelse vil koste ca.
15.000,- kr.
Det er selvfølgelig vigtigt at sikre de bestående stråtage,
idet det her er et spørgsmål om at bevare de bestående
værdier og måske endog redde menneskeliv understreger
Jan Schreurs, men vi har også erfaret at det mange
steder bliver mere og mere vanskeligt at få tilladelse
til lægge stråtage på nye eller bestående huse på
grund af brandfaren. Her kan Magna Firestop SG2 også hjælpe,
idet produktet selvfølgelig er afprøvet på Dansk
Brandteknisk Institut og opfylder de klassifikationer
der stilles til en brandmæssig egnet klasse T tagdækning
iht. DS 1063.1, hvilket ubetinget vil gøre det lettere
at få en byggetilladelse igennem.
Det var for eksempel et krav, at stråtaget på
vikingecentret "Fyrkat" i Hobro og på
vikingecentrene i Frederikssund og i Esbjerg blev
brandimprægneret før forsikringen ville tegne en
brandpolice på dem nævner Jan Schreurs og tilføjer,
at en del forsikringsselskaber allerede i dag giver
nedslag i præmien, når stråtaget er brandimprægneret.
Som en ekstra gevinst bevirker en udvendig imprægnering,
at stråene holdes mere tørre i regnvejr og at den
gyldne farve på nye stråtage holder sig 2-3 år længere
end ellers.

Når først ilden har fat i et stråtag, der ikke er
brandimprægneret, går det stærkt.

I dette tilfælde gik der kun få minutter før hele
taget stod i flammer.

Trods hurtig og effektiv indsats fra brandværnet stod
huset ikke til at rede på grund af det uimprægnerede
stråtags kraftige næring til ilden.
Dette program er specielt blevet udviklet med henblik
på vedligeholdelse af stråtagets naturlige skønhed på
den ene side og på den anden som beskyttelse mod brand
og erosion.
|
ISODEK (Importør)
Indrustrivej 59
5750 Ringe
Telefon: 62 62 30 66
Telefax: 62 62 32 70
|
Til
toppen |